Faktisk energiforbrug
Grønlands faktiske energiforbrug er opgjort til 8.626 TJ i 2015. Det er 1,7 pct. mere end i 2014, hvor energiforbruget var 8.481 TJ. Stigningen skyldes et større varmeforbrug som følge af, at 2015 var koldere end 2014.
Energiforbruget var 1,2 pct. højere i 2015 i forhold til 1990. Dette skal ses på baggrund af, at Grønland i 1990 var fuldkommen afhængig af flydende olieprodukter med undtagelse af en smule affaldsvarme, hvorom der imidlertid ikke foreligger nogen tal før 1992. Således blev der i 1990 anvendt 8.527 TJ fossile brændsler imod 7.048 TJ i 2015.
Tabel 1. Faktisk energiforbrug og klimakorrigeret forbrug
|
|
19901 |
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
2015 |
|
|
|
TJ |
||||||
|
Faktisk energiforbrug i alt ....... |
8.527 |
11.071 |
9.144 |
8.979 |
8.481 |
8.626 |
|
|
Fossile brændsler ............. |
8.527 |
9.843 |
7.826 |
7.583 |
7.005 |
7.048 |
|
|
- Gasolie ..................... |
7.490 |
7.991 |
6.208 |
5.942 |
5.110 |
5.113 |
|
|
- Motorbenzin ................. |
318 |
571 |
576 |
569 |
577 |
584 |
|
|
- Jet A-1/petroleum ............. |
696 |
1.010 |
807 |
727 |
660 |
702 |
|
|
- Diesel Fuel Arctic .............. |
- |
173 |
161 |
193 |
183 |
189 |
|
|
- LPG/flaskegas ............... |
13 |
4 |
4 |
3 |
3 |
3 |
|
|
- Flybenzin ................... |
- |
1 |
6 |
5 |
2 |
1 |
|
|
- Fuelolie ..................... |
- |
82 |
55 |
133 |
461 |
447 |
|
|
- Spildolie .................... |
9 |
9 |
9 |
9 |
9 |
9 |
|
|
Vedvarende energi m.m. ........ |
… |
1.228 |
1.318 |
1.395 |
1.475 |
1.578 |
|
|
- Affald ...................... |
… |
91 |
103 |
117 |
92 |
98 |
|
|
- Vandkraft ................... |
- |
1.138 |
1.215 |
1.278 |
1.384 |
1.480 |
|
|
Klimakorrigeret forbrug |
8.410 |
10.859 |
9.169 |
8.968 |
8.433 |
8.292 |
|
Anm. For affald skelnes der mellem ikke-bionedbrydeligt affald og bionedbrydeligt affald, hvoraf kun sidstnævnte betragtes som vedvarende energi. Alligevel indgår affald i den brede gruppe ”vedvarende energi m.m.” Da forbrænding af affald medfører emission af drivhusgasser, indgår affald dog også som en emissionskilde i emissionsopgørelsen.
Noter: 1 Energiforbruget i 1990 er revideret i forhold til tidligere opgørelser på grund af nye oplysninger om vægtfylde og brændværdier. For LPG har det endvidere været muligt at udvide tidsrækken med data for 1990-2003.
Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/END1ACT
Det faktiske energiforbrug angiver det registrerede energiforbrug i et kalenderår. For at få et klarere billede af udviklingen korrigeres forbruget for klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år.
Det klimakorrigerede energiforbrug udgjorde 8.292 TJ i 2015. Det er 1,7 pct. lavere end i 2014. I forhold til 1990 er forbruget faldet 1,4 pct.
Figur 1. Faktisk energiforbrug og klimakorrigeret forbrug
Forbruget af fossile brændsler faldt frem til 1995, hvorefter det steg igen – i første omgang til et niveau omkring 9.000 TJ for siden at stige yderligere til et niveau i underkanten af 10.000 TJ. I 2010 og 2011 steg forbruget markant som følge af olieefterforskningsboringer ud for Vestgrønland. Siden 2012 har energiforbruget været faldende bl.a. som følge af en økonomisk afmatning. Fra 1990 til 2015 er forbruget af flydende olieprodukter faldet 17,3 pct.
Forbruget af vedvarende energi m.m. (dvs. vandkraft og affald) er steget fra 87 TJ i 1992 til 1.578 TJ 2015.
I 2015 steg det samlede olieforbrug med 0,6 pct. i forhold til 2014. Vedvarende energi m.m. steg med 6,9 pct. i 2015 i forhold til året før.
Figur 2. Faktisk energiforbrug fordelt på fossile brændsler og vedvarende energi m.m.
Den vedvarende energi blev taget i brug i 1989 (affald) og 1993 (vandkraft). Senest er forbruget steget mærkbart i perioden 2009-2015 som følge af øget kapacitet og større produktion på vandkraftværket i Buksefjorden, der forsyner Nuuk samt ibrugtagningen af vandkraftværkerne i Sisimiut og Ilulissat. Den øgede produktion af vandkraft fortrænger store mængder gasolie fra konverteringsprocessen ved produktion af el og varme. Den markante stigning i forbruget af fossile brændsler i 2010 og 2011 skyldes øget forbrug af især gasolie i forbindelse med udførelsen af henholdsvis tre og fem olieefterforskningsboringer ud for Vestgrønland i 2010 og 2011.
Figur 3. Forbrug af fossile brændsler
De fossile brændsler omfatter produkterne gasolie, benzin, petroleum, DFA (Diesel Fuel Arctic), flybenzin, fuelolie, spildolie samt flaskegas.
Figur 4. Forbrug af fossile brændsler fordelt på produkter
Anm.: Benzin omfatter motorbenzin og flybenzin. Andre brændsler omfatter fuelolie, spildolie og flaskegas. Kurven viser den andel af de fossile brændsler, der er anvendt til produktion af el og varme i konverteringssektoren.
Gasolie er det mest benyttede brændsel. Produktet omfatter motorgasolie samt arktisk gasolie, der anvendes ved produktion af el og varme i konverteringssektoren, til opvarmning i husholdninger, institutioner og erhverv, i industrien samt til transport. Forbruget af gasolie steg beskedent med 0,1 pct. i 2015. Kurven i figuren viser den mængde gasolie og DFA, der anvendes i konverteringssektoren.
Benzin anvendes som drivmiddel i fiske- og fritidsfartøjer og til landtransport. Flybenzin anvendes i fly og helikoptere indenfor luftfarten.
Petroleum omfatter jet A-1 og petroleum. Produktet anvendes primært som brændstof i fly men også til opvarmning.
DFA anvendes til opvarmning og som drivmiddel i køretøjer. Produktet anvendes udelukkende i Kangerlussuaq, hvor det erstatter gasolie.
Fuelolie omfatter de svære olier IFO-30, IFO-180 og HFO-380. Det er tyktflydende brændsler, som anvendes søværts af større skibe, trawlere m.m.
Flaskegas (LPG) anvendes i industrien samt til opvarmning, madlavning og som drivmiddel. Forbruget af flaskegas er faldet jævnt de senere år.